Software-produktet CaseWare tilhørende
CaseWare International Ltd, Toronto,
Canada og Revisor Informatik
Modeller vedr. CaseWare tilhørende
Revisor Informatik
1. GENERELT
Nærværende aftalevilkår for software tilhørende CaseWare International (herefter
benævnt CWI) og Revisor Informatik (herefter kaldet RI) er gældende i det
omfang, de ikke er fraveget eller modificeret helt eller delvist af anden
skriftlig aftale, for enhver leverance af software-produktet CaseWare og
tilhørende modeller og software-opdateringer (herefter benævnt de ”LICENSGIVNE
PROGRAMMER”)
Specielle vilkår eller specifikke krav til de LICENSGIVNE PROGRAMMER fra
KUNDEN’s side, anført eksempelvis i KUNDEN’s ordreafgivelse eller i KUNDEN’s
generelle købs- eller øvrige kontraheringsbetingelser, eller ikke bindende for
CWI eller RI, med mindre RI skriftligt har erklæret sig indforstået med de
opgældende specielle vilkår.
2. ANSVARSFRASKRIVELSE
KUNDEN har det fulde ansvar for udvælgelsen af de LICENSGIVNE PROGRAMMER, at det
leverede kan opnå de for KUNDEN forventede resultater, og at det leverede kan
fungere i KUNDEN’s påtænkte drifts-miljø.
CWI og RI fraskriver sig ethvert ansvar for de LICENSGIVNE PROGRAMMER vedrørende
bruger-anvendelse, resultat ved an-vendelsen eller følgevirkninger ved
anvendelse af de LICENSGIVNE PROGRAMMER, de LICENSGIVNE PROGRAMMER’s
driftseffektivitet samt brugsresultaternes manglende rigtighed, akkuratesse,
pålidelighed og driftssikkerhed.
Derfor ligger enhver risiko for resultatet ved anvendelsen af og funktionsevner
ved de LICENSGIVNE PROGRAMMER hos KUNDEN.
3. LEVERING PÅ PRØVE
Såfremt RI accepteret at levere de LICENSGIVNE PROGRAMMER på prøve til en kunde,
og såfremt RI ikke har modtaget de LICENSGIVNE PROGRAMMER på prøve leveret retur
indenfor den aftalte prøvefrist – med mindre andet er aftalt skriftligt –
betragtes dette faktiske forhold som KUNDEN’s accept af RI’s leveringstilbud.
4. PRODUKTIONSINFORMATION
Alle informationer og oplysninger af enhver art i brochurer, manualer, kataloger
m.v. er efter RI’s overbevisning korrekte, men de er kun meddelt af rent
oplysnings-mæssige grunde og er derfor ikke en integreret del af parternes
aftale og RI påtager sig derfor ikke noget ansvar herfor.
5. EJENDOMSRET OG OPHAVSRET
Ejendomsretten og ophavsretten tilhører og vedbliver at tilhøre CWI.
6. BRUGSRETTENS OMFANG
KUNDEN opnår en ikke-eksklusiv og uoverdragelig brugsret
til de LICENSGIVNE PROGRAMMER. Brugsretten indebærer, at de LICENSGIVNE
PROGRAMMER må anvendes af det antal brugere (det antal personer, der anvender
programmet) som licensen omfatter.
KUNDEN’s brugsret til de LICENSGIVNE PROGRAMMER er
tidsbegrænser til den periode, de årlige løbende licensafgifter erlægges. De
årlige licensafgifter antager p.t. 50% af programmets aktuelle listepris.
Listeprisen reguleres hvert år pr. 1 januar gældende for den næste
aftaleperiode. Ved ophør af aftalen forpligter KUNDEN sig til at slette samtlige
LICENSGIVNE PROGRAM-MER på databehandlingsanlæggene og tilbagelevere programmer.
7. OPSIGELSE
Opsigelse af aftalen skal sinde sted senest to måneder før udløbet af en
aftaleperiode.
8. LEVERINGSKLAUSUL
Levering af de LICENSGIVNE PROGRAMMER sker fortrinsvis vha. download fra
internettet. Efter nærmere mellem KUNDEN og RI aftale kan de LICENSGIVNE
PROGRAMMER dog leveres på CD-rom som det databærende medium.
9. MANUALER
KUNDEN kan ikke gøre ansvar gældende mod RI uanset art, såfremt RI’s anvisninger
i de til KUNDENS overleverede manualer, eksempelvis med hensyn til betjening,
anvendelse og vedligeholdelse, ikke er overholdt, medmindre KUNDEN godtgør, at
den manglende overholdelse af RI’s anvisninger har været uden betydning i det
konkrete tilfælde.
10. MANGLER
KUNDEN skal umiddelbart efter levering foretage en afprøvning af de LICENSGIVNE
PROGRAMMER med det formål at få afklaret, om de LICENSGIVNE PROGRAMMER er
kontraktmæssige.
Det er ikke at betragte som en mangel, såfremt de LICENSGIVNE PROGRAMMER ikke
fungerer korrekt, hvis dette skyldes, at de LICENSGIVNE PROGRAMMER anvendes på
et databehandlings-anlæg, der ikke udtrykkeligt er nævnt som anvendeligt i
brugervejled-ningen for det pågældende LICENS-GIVNE PROGRAM.
Ved konstatering af mangler skal KUNDEN skriftligt overfor RI beskrive og
specificere den påberåbte mangel og dennes konsekvens for KUNDEN’s benyttelse af
de LICENSGIVNE PROGRAMMER.
Påberåber KUNDEN sig en mangel, og det viser sig, at der ikke foreligger nogen
mangel, som kan gøres gældende overfor CWI eller RI, har RI ret til at fakturere
KUNDEN et vederlag for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført
RI.
Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende over for RI, er RI efter
eget valg berettiget til enten at foretage en omlevering eller afhjælpe manglen.
Såfremt RI ikke inden en rimelig tid efter afklaringen af
reklamationsspørgsmålet opfylder sine forpligtelser i henhold til ovenstående,
kan KUNDEN skriftligt give RI en sidste rimelig frist for afhjælpning af
manglen. Er RI’s forpligtelse ikke opfyldt inden udløbet af den fastsatte frist,
kan KUNDEN hæve aftalen, såfremt manglen kan siges at være væsentlig, eller
kræve et forholdsmæssigt afslag i det aftale vederlag, hvis manglen må siges at
være uvæsentlig.
CWI eller RI har, udover hvad der ovenfor er bestemt, intet ansvar for mangler,
og KUNDEN kan derfor ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, end
hvad der fremgår af ovenstående. CWI og RI hæfter således ikke under nogen
omstændigheder, uanset eventuel uagtsomhed, for driftstab, avancetab eller andet
indirekte tab for følgeskader.
11. KOPIERING
KUNDEN er – med mindre andet er aftale – berettiget til at kopiere LICENSGIVNE
PROGRAMMER til de databehandlingsanlæg, der anvendes af de jf. pkt. 6 anførte
brugere. Derudover er KUNDEN alene berettiget til at kopiere de LICENSGIVNE
PROGRAMMER til sikkerheds- eller arkiveringsformål. Enhver rettighed til og over
enhver af KUNDEN taget kopi af de af RI leverende LICENSGIVNE PROGRAM-MER
tilhører og vedbliver at tilhøre CWI og RI.
12. OVERDRAGELSE
KUNDEN’s brugsret til de LICENSGIVNE PROGRAMMER er ikke-overdragelig, hvorfor
KUNDEN eksempelvis ikke uden RI’s forudgående skriftlige samtykke må udlåne,
udleje eller overgive til tredjemand de LICENSGIVNE PROGRAMMER eller dele eller
kopier heraf, hverken mod eller uden vederlag, eller på anden måde lade
tredjemand bruge de LICENSGIVNE PROGRAMMER eller i øvrigt lade tredjemand få de
LICENSGIVNE PROGRAMMER eller dele deraf i sin besiddelse.
13. PRODUKTANSVAR
CWI eller RI er ikke ansvarlig for skader forvoldt af det leverede, medmindre
skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra RI’s side. RI er i ikke i noget
tilfælde ansvarlig for formuetab, herunder for driftstab, tidstab, avancetab og
lignende indirekte tab.
14. SUPPORT
Såfremt KUNDEN har modtaget undervisning i de LICENSGIVNE PROGRAMMER yder RI fri
40 timers telefonsupport pr. år pr. hovedlicens på de LICENSGIVNE PROGRAMMER til
KUNDEN. Support derudover vil vil blive faktureret KUNDEN efter RI’s til hver
tid gældende timesatser. Supporten omfatter alene de LICENSGIVNE PROGRAMMER og
således f. eks. ikke KUNDENS konfiguration af databehandlings-miljø,
netværksproblemer m.v.
15. KRÆNKELSE AF RETTIGHEDER
CWI og RI er af den opfattelse, at de LICENSGIVNE PROGRAMMER ikke krænker
tredjemands rettigheder, men RI garanterer ikke herfor.
16. JURISDIKTION OG LOVVALG
Enhver tvist, som udspringer af nærværende aftalevilkår, herunder spørgsmål om
produktansvar, skal afgøres efter dansk ret og med retten i Odense som
værneting.